Alle veje fører til Livigno

Okay, det er måske en sandhed med modifikationer, når kun én tunnel forbinder Livigno med resten af verden i det snefyldte vinterhalvår. Her kommer alligevel vores allerbedste grunde til, at alle burde tage en tur til herlige Livigno:

  • Det er godt for nybegyndere og børn. Og her taler vi ikke bare danske eller svenske nybegyndere, men selv russiske nybegyndere, der stadig er ved at forstå hvad der er for og bag på en ski og som næsten er med på, hvordan skistøvle fungerer.
  • Har du allerede styr på ploven, så kan du tage op til toppen og nyde en 5 km piste i boulevard-format.
  • Livigno blev kåret som den bedste offpiste-destination i sæsonen 2014/15.
  • Du finder Italiens bedste funpark i Livigno. Den ligger forresten også i top 5, hvis man tæller resten af verden med.

Skiferie i Livigno

  • Byen er pga. sin historie skattefri, så du finder både billig alkohol og billige mærkevarebutikker – så her er gode shoppingmuligheder!
  • Livigno har ca. 5000 fastboende indbyggere, men har alligevel masser af klassisk, italiensk charme.
  • Vi er i Italien. Bliver det koldere end sådan ca. -10 grader, bliver italienerne hjemme – så du har pisterne for dig selv.
  • Byen ligger i 1800 meters højde, så snesikkerheden er stor.
  • De 1800 meter gør også, at Livigno er en af de byer med flest solskinstimer om år i Italien. Så husk solbriller og solcreme.
  • Italien er lig med god mad, og Livigno er absolut ingen undtagelse. Et eksempel er Bivio Cantina, som har fået en plads i Michelinguiden, og som absolut er et besøg værd.

Guider i Livigno

Og med den liste er der vel ikke andet at sige, end at vi ses i Livigno!